Ganglion i nervesystemet

anatomi

En ganglion i nervesystemet er en samling af mange nervecellelegemer visse steder i kroppen. Ganglion præsenterer sig i form af en fortykning af nervesnoren, afhængigt af ganglions position kan den opdeles i forskellige former.
Hvis de er kategoriseret efter kropsregioner, kan man blandt andet finde hovedganglier, halsganglier (cervikal ganglier) eller thoraxganglier (thoraxganglier). Desuden kan de også klassificeres efter de forskellige typer nervesystemer, der forekommer i den menneskelige krop. Der er to store grupper, nemlig de såkaldte spinalganglier og de autonome ganglier.

Spinalganglier tilhører de såkaldte somatiske nervesystem på. Dette kaldes også det frivillige nervesystem. Det inkluderer nervefibre til det Motor færdigheder, men også for dem følsomhed. Spinalganglierne findes hovedsageligt i rygsøjlen, kort efter at nervefibrene forlader rygmarven. Autonome ganglier indeholder derimod, som navnet antyder autonome nervefibre. Disse er ikke bevidst kontrollerbar. De indeholder såkaldte sympatiske og parasympatiske fibre (se venligst: Sympatisk og Parasympatisk nervesystem).

fungere

Funktionen af ​​nervesystemets ganglier ligger primært i Behandling og videresendelse af signaler. Nervenoder fungerer som Kontrolcentre. På grund af ophobning af nervecellelegemer kan information skiftes og kobles fra en nervefiber til en efterfølgende. I dem er der imidlertid ikke kun et rent skift af signaler. Enkle behandlingsprocesser kan også finde sted i ganglierne. Dette betyder, at signalerne ikke skal overføres til hjernen for at blive behandlet der. Signalbehandlingen kan derfor finde sted relativt ”tæt på organerne” og er derfor hurtigere i tide. Nogle af Reflekser i kroppen.

Ganglion oticum

Det Ganglion oticum er en samling af cellelegemer i området med kraniet. Det repræsenterer en såkaldt parasympatisk ganglion repræsentere.
Ganglionen indeholder således autonome nervefibre. Den otiske ganglion indeholder også andre kvaliteter af nervefibre. Både motoriske og sympatiske og parasympatiske nervefibre findes der. Det fungerer som en omskifterstation for nogle af fibrene. Frem for alt skal de parasympatiske fibre nævnes her. De andre fiberkvaliteter løber gennem ganglionen uden at skifte.
Nervefibrene, der passerer gennem otisk ganglion forsyne visse områder af ansigt, hoved og nakke. Motorfibrene hører til de såkaldte Mandibular nerve og forsyne små muskler i øret og muskler i den bløde gane. De tjener høreprocessen og beskytter det indre øre mod overdreven lydstyrke. De bløde gaves innerverede muskler understøtter synkeprocessen. De parasympatiske fibre i den otiske ganglion trækker begge til Parotidkirtel (også kaldet parotidkirtel) og de mange små spytkirtler i kindslimhinden. Der fører de til en øget sekretion af spyt.

Stellate ganglion

Stellate ganglion tilhører også gruppen af ​​autonome nerveceller. I modsætning til den otiske ganglion indeholder den imidlertid kun sympatiske nervefibre. Stellate ganglion er placeret på niveauet med den nedre cervikale rygsøjle ved overgangen til thorax-rygsøjlen. Stellatganglionen er resultatet af fusionen af ​​to tilstødende sympatiske nerveknuder, nemlig den laveste cervikale ganglion og den øverste thoraxganglion.
Et andet udtryk for den stellate ganglion er derfor også cervicothoracic ganglion. Som i den otiske ganglion er nogle af nervefibrene forbundet direkte i ganglionen, mens andre fibre simpelthen passerer uden at skifte. Stellate ganglion forsyner forskellige områder med sine sympatiske nervefibre. Her er frem for alt de Innervering af hjerte og lunger ved at kalde sympatiske fibre. Men også skjoldbruskkirtlen og Parathyroidea leveres af fibre fra stellate ganglion. Ganglion afgiver også nogle sympatiske nervefibre, der forsyner visse områder af hoved og nakke.
Hvad der også er værd at vide om den stellate ganglion er, at det kan være kan slukke målrettet. Ved en lokalbedøvelse (se også: Lokalbedøvelse) og en tilhørende blokering, kan man reducere effekten af ​​det sympatiske nervesystem. Den reducerede effekt fører til vasodilatation i det tilsvarende område og til nedsat svedesekretion. Også en såkaldt Horner syndrom kan forekomme på den berørte side. Det er kendetegnet ved et hængende øjenlåg, en markant indsnævret pupil og en tilsyneladende synkende bagside af øjeæblet i øjet.

For mere information, se: Stellate ganglion